Slip din angst og stress

4 ugers kursus 4 x 3 timer.

Start 7/2 – 2022

”Kurset henvender sig til personer, der kæmper med angst og/eller stress.”

Oplever du engang imellem:

  • hjertebanken og svedtendens i sociale sammenhænge
  • negative tanker om dig selv?
  • angst for ikke at slå til?
  • sårbarhed overfor kritik?
  • tendens til at undgå at tage ordet foran mange mennesker?

På kurset lærer du at:

  • tro mere på dig selv
  • bekymre dig mindre
  • sætte grænser
  • kaste dig ud i nye udfordringer
  • fremstå mere selvsikker

Udbytte af kurset

På dette kursus vil du blive introduceret til ”Powerposes” og hvordan vi kan bekæmpe angstens undgåelsesadfærd ved at ændre vores kropssprog. Ved at tage fat i vores fysiske adfærd og lade tankerne ligge, påvirker vi vores forståelse af os selv og dermed tankerne. Når kurset er færdigt vil du, udover at have reduceret din angst, have styrket din selvopfattede, din fortælling om dig selv, og det kan derfor være på vej mod højere selvværd og tilfredshed. Du vil have oplevet på egen krop, hvordan kropssprog kan påvirke dine følelser positivt. Du har fået værktøjer til at tænke positivt om dig selv, og du vil have en nyfundet oplevelse af eget værd du ikke troede var mulig. Du vil gennem åndedrætsøvelserne og den anden undervisning have set din angst i øjnene, og lært at håndtere den på en ny måde. Din krop og nervesystem vil være langt bedre rustet til fremtidige stressede situationer og dine færdigheder vil fremstå med større gennemslagskraft. Ikke mindst har du fået trænet dine sanser og lært at lytte til din krop, så du har forbedret din evne til at sige fra og sætte grænser.

Hvis du står i en powerpose i bare 2 minutter, kan du ændre kemien i hjernen, så du føler dig mere oplagt, tør tage flere chancer, bliver mere selvsikker og vigtigst af alt styrker dit eget selvværd. Det er en POWERPOSE. Hvor kropssprogstræning tidligere havde mottoet ”fake it till you make it”, så er mottoet bag powerposes:

”fake it till you become it”

Dit kropssprog dikterer hvordan du har det.

Står du tit med strakte arme rettet mod himlen og ansigtet flækket som en træsko i et bredt smil, når du er ked af det? Nej vel? Der er nemlig en sammenhæng mellem vores kropssprog og hvordan vi føler og tænker. Derfor er det logisk at ændre dit kropssprog for at påvirke dine tanker og følelser. Det er dog tit ikke muligt, når du allerede er opslugt af dine følelser. Når angsten rammer er det tit for sent, for så KAN vi ikke andet end kæmpe, flygte eller fryse, og der er det næsten umuligt at sige til sig selv at man bare skal smile eller skyde brystet frem. Derfor træner vi på dette kursus kroppen og nervesystemet i at modstå angsten ved at eksponere den for det ubehagelige gradvist, kontrolleret og trygt. Det er for mange mennesker ubehageligt, at fylde i et rum eller hæve stemmen. I arbejdet med powerposes og kropssprog, så lærer man, at det kan man godt.

Du påvirker dit humør, når du ændrer dit kropssprog.

Nogen er bange for højder, andre er bange for edderkopper, men ALLE er bange for ikke at kunne få vejret.Du kan klare dig uden mad i uger, uden vand i dagevis, men uden luft holder du kun få minutter.

Hvis man vil eksponere sin dødsangst, så skal man bare holde vejret til man ikke kan mere og så lidt til. Hjernen registrerer at CO2 niveauet i blodet er steget og sender signaler til kroppen om at trække vejret.

Det viser sig også at den hurtigste og en af de mest effektive torturmetoder er ”waterboarding”, hvor man holder et vådt klæde hen over mund og næse på ofret, så man kommer til at inhalere vand. Det medfører dødsangst og får hurtigt munden på gled.

Hvis man arbejder med sit åndedræt og sin tolerancetærskel overfor CO2, så øger man sin modstandskraft overfor anden stresspåvirkning og sænker sit generelle angstniveau.

Derfor er Innercises’ vejrtrækningsprotokoller overordentligt effektive mod angst og stress.

4 ugers kursus.

  • Mandag d. 7/2  15-18
  • Mandag d. 21/2 15-18
  • Mandag d. 28/2 15-18
  • Mandag d. 7/3 15-18

Pris: 4.500 kr.

Hvad sker der helt konkret?

Da vejrtrækningen har en utrolig stor betydning for vores nervesystem vil alle kursusdage indeholde en guidet åndedrætssession. Vi vil også arbejde med kuldetilpasning, fordi det påvirker vores nervesystem og lærer os at kontrollere ubehag, hvilket er effektivt overfor angst. Åndedrætssession og evt. kuldetilpasning vil blive varetaget af en innercise instruktør enten Jacob Bang eller Nikolai Dobson.

1. uge

Hop ud i det – Du vil blive introduceret for Powerposes og teorien bag. Vi arbejder fysisk med kropssprog, for at lære fornemmelsen af en magtfuld krop. Du bliver introduceret for åndedrætsøvelser, der vil blive skubbet til dine grænser og du vil opleve på egen krop, hvordan krop og følelser hænger sammen. Der vil være lidt generel undervisning i angst og stress og den teoretiske forståelsesramme for arbejdsprocessen vil blive forklaret.

2. uge

Brug din stemme – I denne uge vil der være fokus på stemme og power. Det er en vigtig del af vores gennemslagskraft, hvordan vi anvender vores stemme og, at vi tør bruge den varieret og anderledes end vi er vant til. Du vil blive udfordret til at ”performe” foran gruppen og dine grænser vil blive testet og flyttet. En myndig og selvsikker stemme kan påvirke din oplevelse af dig selv.

3. uge

Improvisation. Her skal du lære at improvisere og turde miste kontrollen. At rent faktisk være tilstede i en situation er meget grænseoverskridende for mange, men du vil med skuespilteknikker blive klædt på til at kunne finde styrke i det uvisse. Konflikter er en del af livet og du vil blive styrket i at kunne gå ind i en konflikt og stå op for dig selv og dine værdier. Derfor vil du blive introduceret for rollespil med særlig fokus på kropsholdning og statusøvelser.

4. uge

Afsluttende kursusdag vil være opsamling på hele kurset og give dig redskaber til at gå ud i verden med en nyfundet selvsikkerhed du ikke troede var mulig. Du vil blive styrket i dine værdier og dine valg og hjælpe dig med at sætte grænser. Du vil blive klædt på til at anvende dine nye indsigter ude i den virkelige verden, så det føles naturligt og autentisk. På dette tidspunkt vil du også opleve at øvelserne og træningen har givet pote og du det du “fakede” i starten nu føles integreret i din selvopfattelse.

Hvem underviser?

David Owe er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet og skuespiller fra Statens Teaterskole. Han har en solid baggrund som underviser og formidler og har de sidste år arbejdet som klinisk psykolog i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem psykologer og psykiatere i PP-Clinic i Gentofte. Han åbnede sin egen klinik ”Powerpose” i sommeren 2020 og flyttede jan. 2022 sin klinik til Innercise Camp i sydhavnen, hvor samarbejdet med Innercise og deres protokoller er bærende i hans kliniske samtaler.

Han har særlig fokus på at forstærke det enkelte menneskes styrker og ressourcer, og har bred erfaring med behandling af angst, depression, stress og svære følelser som isolationsfølelse og ensomhed.​

Han har altid interesseret mig for bevægelse og har trænet kampsport, fodbold, svømning, badminton, dans, yoga, crossfit, springgymnastik, trampolin og meget mere. Som fysisk menneske og skuespiller ved han hvor vigtig vores fysik er for vores velvære og har gennem de senere år fokuseret mere og mere på åndedrættets utrolige betydning for vores mentale helbred.

Nikolai Dobson er medstifter og instruktør hos Innercise, hvor fokusområdet er afvikling af workshops og kursusforløb.

Nikolai er uddannet personlig træner ved Fitness Institute og har dagligt udøvet åndedrætskontrol i mere end 5 år. Erfaringen spænder fra Wim Hof metoden, Pranayama, Soma, Box Breathing, Holotropisk og Oxygen Advantage. Udøvelse af kampsport og Yoga har fulgt ham fra barnsben med fokus på funktionel træning med koblingen mellem krop og sind i centrum.

Passionen og drivkraften er hans unikke evne til at facilitere og inspirere mennesker til fortsat at søge udviklingen og potentialet i hver enkelt af os.

Tidligere kursusdeltagere siger:

”Jeg har fået styrke i mig selv, glæde og tro på at min kropsholdning gør en masse for mit selvværd. Kolde bade – jeg elsker det.” Lone (tidligere kursusdeltager)

”Kurset levede i den grad op til mine forventninger, det var sjovt, inspirerende og udfordrende, og jeg fik udvidet mine grænser i en grad, som jeg ikke troede var muligt. Det tændte en gnist i mig, og gav mig lyst til at lære mere” Anne-Marie (tidligere kursusdeltager)

”Vil klart anbefale kurset til andre, fordi det skaber indsigt i sig selv og den adfærd vi alle hver især har”Henrik (tidligere kursusdeltager)

Foto: Lars. E. Andreasen

FAQ

Skal man være deprimeret eller angst for at deltage?

Nej slet ikke. Faktisk er kurset ikke tilrettelagt som et terapeutisk forløb, hvor vi sidder i rundkreds og snakker om vores problemer.

Skal jeg fortælle alt muligt om mig selv?

Du vil blive opfordret til åbenhed, men der er ingen der bliver tvunget til at udlevere detaljer fra sit eget liv.

Hvad skal jeg har på af tøj?

Du skal have det tøj på du føler dig godt tilpas i, men gerne løstsiddende, så vi kan lave fysik træning.

Skal jeg i bad bagefter?

Nej det er ikke nødvendigt at bade efter træning

Hvad hvis jeg bliver forhindret en dag, vil jeg så kunne følge med?

JA – Kurset er kombineret af fysisk fremmøde og online møder. Online er mere teoretisk og her vil der være plads til spørgsmål og vidensdeling. Derfor kan du sagtens få samlet op på hvad vi lavede til det fysiske kursus, hvis du er forhindret en enkelt gang eller to.

Er det David Owe der underviser hele forløbet.

Ja, David underviser hele forløbet, men der er mulighed for ar der bliver inddraget gæste-lærere, men det vil som udgangspunkt være som supplement til David og ikke som afløsning. (Der tages naturligvis forbehold for sygdom)

Kan jeg deltage, hvis jeg har dårlig fysisk form og/eller ryg/hofte/knæ problemer?

Ja. Kurset forudsætter ikke god fysisk form, eller at du er i stand til at lave særlige øvelser. Der bliver taget udgangspunkt i den krop den enkelte har og taget hensyn til særlige behov. Der er dog ikke handicap toilet, men vi hjælper gerne, hvis det er nødvendigt.

Hvad hvis der bliver åbnet op for følelser og jeg bliver ked af det. Hvad så?

David Owe er uddannet psykolog og er vant til at håndtere den slags situationer. Hvis der er behov for det er det muligt at have terapeutiske samtaler med David sideløbende, så du vil ikke bare blive tabt på gulvet.

Skal jeg have noget med?

Det er en god ide at medbringe:

  • blok og kuglepen
  • svedhåndklæde
  • drikkedunk
  • løstsiddende tøj